Case 4
Leica en fem år gammel intakt Golden Retriever tæve, blev henvist til os af en kollega i praksis.

Leica havde to måneder med lethargi, vægtforøgelse, hudproblemer og anøstrus, samt tre dage med anorexi, vomitus og respirationsbesvær. Henvisende dyrlæge havde foretaget eksplorativ laparatomi på grund af mistanke om corpora alienum. Laparatomien var upåfaldende. Få timer postoperativt forværredes Leicas tilstand, og hun blev henvist til Dyrehospitalet.


Ved ankomst var Leica tetraparetisk, bradycardisk (60 /min), hypoterm (36,9 C.) og havde hvæsende mislyd på ekspirationen. Derudover havde hun markant symmetrisk muskelatrofi på bagbenene.
Udredning af Leicas problem:

Leicas problemer i prioriteret rækkefølge:

  • Tetraparese
  • Bradycardi
  • Tachypnø samt respiratorisk stridor
  • Hypotermi
  • Anorexi
  • Vomitus
  • Lethargi, vægtforøgelse, anøstrus over længere tid


På Dyrehospitalet blev Leicas sygdomsforløb udredt, indledningsvist med klinisk undersøgelse, standardblod, urinanalyse og neurologisk undersøgelse:

Standard hæmatologi og biokemi:

Hæmatologiske fund:

  • Mild nongenerativ anæmi: Hct: 34,6 (37-55 %)
  • Mild stressleukogram med neutrofili: 14,08 (2-12 x 109)og eosinopeni: 0,05 (0,1-1,49 x 109)

Blodbiokemiske fund:

  • Forøget ALAT: 309 (10-100 UL).

Elektrolytfund:

  • Upåfaldende.

Urinanalyse:

  • Upåfaldende.

Neurologiske fund:

  • PNS: Leica lå i sideleje med tetraparese med flaccid paralyse, ingen posturale reaktioner, proprioception og nedsatte til fraværende spinale reflekser på alle fire ben.
  • Hjernenerver: bilateral atrofi af den mimiske ansigtsmuskulatur og tyggemuskulatur (N. fascialis, N. trigeminus), nedsat tonus og retraktionsevne af tungen (N. trigeminus).
  • Neuroanatomisk lokalisering: generaliseret perifer neuropati.



Neurologisk undersøgelse
Leica under indlæggelse og 8 uger efter. Bemærk atrofien af ansigtsmuskulaturen på billedet til venstre"

Differentialdiagnoser på generaliseret perifer neuropati:

  • Degenerativ
    • Akut idiopatisk polyneuropati
    • Kronisk idiopatisk polyradikuloneuropati
    • Golden Retriever hypomyelinerings syndrom

  • Metabolisk
    • Hypothyroid neuropati
    • Diabetisk neuropati

  • Inflammatorisk/infektiøs
    • Akut polyradikuloneutitis
      • Kan trigges af vaccination og infektiøse agens

  • Protozoforårsaget neuropati
    • Neospora caninum
    • Toxoplasma gondii

  • Forgiftning
    • Bly
    • Pesticider

  • Neoplasi
    • Insulinom
    • Lymfom

  • Traume

Herefter blev der foretaget yderligere udredning:

Metaboliske blodparametre:

  • Baseline cortisol: 36 nmol/L (170-470). Henvisende dyrlæge havde behandlet Leica med én steroidinjektion, og den lave baseline blev derfor vurderet som et negativt feedback på binyrerne på grund af steroidterapien. Leica fik efterfølgende foretaget en ACTH-stimulering: cortisol: 265 nmol/L. Ud fra dette udelukkedes hyper- og hypoadrenocoticisme.

  • TT4: 9 nmol/l (12,9-60,5 nmol/l), FT4: 5,8 nmol/l (7,7-47,6 nmol/l) og TSH: > 0,5 ng/ml (<0,5ng/ml)

Ultralydsskanning og røntgen:

  • Ultralydsskanning af abdomen var upåfaldende.
  • Røntgen af thorax viste pulmonært ødem dorsalt for hjertebasis.

Infektion:

  • Der blev testet antistoffer for Neospora caninum og Toxoplasma gondii to gange med fire ugers mellemrum. Begge var negative.

Mundhuleundersøgelse:

  • Der sås ingen bevægelse af strubens arythenoidbruske, foreneligt med larynxparalyse (N. vagus) og den deraf følgende respiratoriske stridor.
  • Tunge og mundhule var tør, foreneligt med nedsat funktion af N. glossopharyngeus (X).

Diagnose:

  • Hypothyroidisme med associeret generaliseret polyneuropati.
  • Afficerede hjernenerver: N. trigeminus (V), N. fascialis (VII), N. glossopharyngeus (IX) og N. vagus (X).

Terapi:
Initielt:

  • Forthyron 0,02mg/kg PO BID for at regulere hypothyroidismen.
  • Dimazon  5mg/kg IV q.8h. til at reducere det vasculære overload og det pulmonære ødem.
  • Acepromazin 0,06 mg/kg IV for at reducere hundens stress og iltbehov.
  • Dexamethazone 1mg/ml) for at afhjælpe larynxødem som følge af paralysen.
  • Støtteterapi i form af ilt ved nasal iltslange, IV væsketerapi samt varmepude og tæpper.

Efter to kritiske dage responderede Leica på behandlingen med øget tonus i tunge og diskrete bevægelser af hoved, forben, bagben og hale. Pulsen steg til 120/min, den motoriske ansigtsmuskulatur forbedredes og hun begyndte at spise og drikke selv. Samtidig forbedredes peristaltikken. Den respiratoriske stridor aftog, men forsøg på at gø medførte kun ganske spinkel lydproduktion.

Leica fortsatte på Forthyronterapi og TT4 værdier blev monitoreret fire timer efter pilleindtag efter henholdsvis 10, 20 og 40 dage.

Leica fik dagligt fysioterapi. Initielt i form af trans-elektrisk nerve-stimulation (TENS), passive range of motion (PROM) af alle led og efterfølgende i waterwalkeren.

Leica fortsatte sine daglige fysioterapisessioner og kunne på dag 20 selv gå få forsigtige skridt. Efter dag 40 var hun næsten fuld rekonvalescent og gik, stod og gøede som normalt. Posturale reaktioner, spinale reflekser og proprioception var 90 % normale på alle fire ben. Larynxparalyse, bradycardi samt hypotermi var normaliseret og muskelatrofien var væsentligt afhjulpet.







Leica igang med genoptræning i waterwalker

Retur til nyeste case